I Bruxelles den 24. maj 2024 afholdte Eurovent deres 68. årsmøde samt generalforsamling, hvor Raul Corredera Häner blev genvalgt som præsident. Som vicepræsident pegede forsamlingen på Henk Kranenberg, imens generalforsamlingen udnævnte fire nye medlemmer til bestyrelsen.
Som et vigtigt element i at sikre åbenhed og transparens omkring Eurovents aktiviteter var årsmødet denne gang åbent op for langt flere medlemmer end tidligere, og der deltog blandt andet en lang række af formændene for Eurovents vigtige produktgrupper. Eurovents generalsekretær, Francesco Scuderi, understregede, at denne åbenhed understreger foreningens ønske om udvikling og i at lytte til medlemmers behov:
“Vi ønsker, at vores medlemmer skal se Eurovent som deres foretrukne partner på denne fælles rejse, og ikke som en fjern enhed”, fortæller han under mødet.
På bestyrelsesmødet blev Raul Corredera Haener (Systemair, Spanien) genvalgt som præsident for endnu en treårig periode, mens Henk Kranenberg (Daikin, Holland), blev genvalgt som Vicepræsident. Bestyrelsen består dermed af følgende medlemmer, idet Peter Hartmann (Exhausto) også blev valgt ind i bestyrelsen:
- Ozan Atasoy (AiolosAir, Tyrkiet)
- Mikael Borjesson (Swegon, Sverige)
- Mariano Covolo (MEHITS, Italien)
- Peter Hartmann (Exhausto, Danmark) – nyt bestyrelsesmedlem
- David Jacobs (Baltimore Aircoil Company, Belgien)
- Eric Jasikas (Carrier, Frankrig)
- Jan-Erik Kleven (Camfil, Norge)
- Joonas Lius (Koja, Finland) – nyt bestyrelsesmedlem
- Lennart Østergaard (VELTEK Ventilation, Danmark) – genvalgt bestyrelsesmedlem og valgt til ny periode som formand for Eurovent Commission
- Karl Palmstorfer (TROX, Tyskland) – nyt bestyrelsesmedlem
- Marta San Roman (AFEC, Spanien) – genvalgt bestyrelsesmedlem
- Pedro Silva (ARFIT, Portugal) – nyt bestyrelsesmedlem
Fra VELTEK Ventilation blev Lennart Østergaard genvalgt til en ny periode som formand for Eurovent Commission og fortsætter som medlem af bestyrelsen, hvilket understreger VELTEKs betydningsfulde rolle i foreningen. Lennart Østergaard ser frem til fortsat at deltage i udviklingen af Eurovent:
”Jeg ser frem til at være med til at skabe en forening der i endnu højere grad kan deltage i den europæiske interessevaretagelse, både på teknisk niveau via produktgrupperne, og på det mere politiske og overordnede niveau. Der er ingen tvivl om, at regulering fra EU vil få en stadig stigende indflydelse på de europæiske markeder i de kommende år”
Under generalforsamlingen præsenterede Eurovent-sekretariatet Årsrapporten for 2023-2024, der beskriver foreningens arbejde. Tilsvarende fremlagde formanden for hver produktgruppe en præsentation af igangværende aktiviteter, og gav et indblik i de fremtidige opgaver. Årsrapporten giver et overblik over Eurovents aktiviteter, og kan downloades på Eurovents hjemmeside:
https://www.eurovent.eu/publications/eurovent-annual-report-2023-2024/