Anden mellemtid på Coronakrisen hos VELTEKs medlemmer

0

To ud af tre brancher, som er repræsenteret i VELTEKs Markedsanalyse, kommer ud af Q2 2020 med en lille stigning, mens el-branchen ser et fald.

Som tidligere skrevet, kom de af VELTEKs medlemmer, som indberetter til VELTEKs statistiksystem, solidt ud af Q1 2020 (det kan du læse mere om her), og nu er tallene for Q2 2020 klar.

Således kan to af de brancher, som indgår i statistiksamarbejdet, se en fremgang fra Q1 2020 til Q2 2020. Det gælder for vvs- og ventilationsbranchen.

El-branchen oplever dog et anseeligt fald i omsætningen på næsten 7 procent. Et fald på denne størrelse forekom dog for branchen også i 2019, men vi skal tilbage til Q2 2017 for at finde et Q2-kvartal, hvor omsætningen samlet set var lavere.

Både vvs- og ventilationsbranchen har i 2020 oplevet et Q2, som var bedre end Q2 sidste år (2019).

De indberettende medlemmer i VELTEKs statistiksystem udgøres af producenter og leverandører inden for el-komponenter- og produkter, vandarmaturer og brusesystemer og ventilationssystemer- og komponenter.

De tre branchers fremgang og tilbagegang i procent kan ses nedenfor – (Q2 2020 ift. Q1 2020):

  • Ventilation: + 2,1 %
  • El: – 6,9 %
  • Vvs: + 1,1 %

På grund af COVID-19-krisen i Danmark har VELTEK ekstraordinært valgt at dele nogle markedsdata, som ellers kun VELTEKs medlemmer kan tilgå i vores statistiksystem.

Vi vil i resten af 2020, efter hvert kvartal, oplyse om de enkelte branchers forsatte markedsudvikling.

Foruden de enkelte branchers samlede markedsudvikling, har VELTEKs medlemmer også adgang til mere detaljeret branchestatistik ned på produktkategori- og produktniveau.

Læs mere om VELTEK Markedsanalyse her