Ny aftale med Installatør giver VELTEK-medlemmer fordelagtige rabatter

0

VELTEK og Horisontgruppen, der står bag fagmediet Installatør, har indgået en ny samarbejdsaftale, der blandt andet sikrer VELTEK-medlemmer store rabatter på annoncering.

Aftalen med Horisontgruppen består af, at VELTEK løbende producerer redaktionelt indhold til Magasinet Installatør og installator.dk via en nyoprettet partnerprofil, hvorimod at VELTEKs medlemmer får fordelagtige betingelser og priser på kommercielle muligheder i Magasinet Installatør og på installator.dk.

Den nye aftale vil således både styrke VELTEKs positionering og synlighed i fagpressen og sikre attraktive rabatpriser for vores medlemmer.

Medlemmer af VELTEK er således sikret følgende fordele gennem aftalen:

  • 50 procent rabat på annoncer (magasin, web og nyhedsbrev)
  • Introduktionsrabat på 35 procent på et parnerskab på installator.dk det første år. Herefter fornyes det automatisk til normalpris på 11.995 kr. + moms
  • Friabonnement på magasin til medarbejdere – op til 5 stk. pr. virksomhed
  • Tilmelding til ugentlige nyhedsbreve

Se alle fordelene, og hvordan der kan gøres brug af dem, her (kun adgang for VELTEK-medlemmer).

Modtager ikke længere kick-back på medlemmernes annoncering

I en tidligere aftale med Horisontgruppen modtog VELTEK også en kontant kick-back på medlemmernes annoncering hos Installatør. Dette punkt er blevet ændret i den nye aftale til gavn for medlemmerne.

Sløjfningen af kick-backet har således sikret, at rabatprocenten på annoncering for medlemmer er blevet forhøjet fra de tidligere 45 procent til de nuværende 50 procent.